Velkommen til Århus Sejlklub
GasteBørsen
AFIMarine Twostar race

Om 2,4mR afdelingen

Læs om 2,4mR afdelingen

2,4 mR ved Århus havn

2,4mR båden

2,4mR båden, også kaldt mini 12m er en konstruktionsklassebåd. Det betyder, at båden kan konstrueres, som man har lyst til, bare den lever op til målereglen.

Historien fortæller, at den første 2,4,mR båd blev lavet som en modelbåd til 12mR bådene, der bruges til America’s Cup. Modellen viste sig at være en god énmands kølbåd, der kan sejles af alle på lige vilkår. Unge, gamle, kvinder og mænd og uanset evt. handicap. Det er sejlteknikken, der tæller. Det betyder også, at nye sejlere såvel som mere rutinerede sejlere, kan få noget ud af at sejle 2,4mR.

Det er en båd i stadig udvikling. I dag er det en af de største kapsejladsklasser i Sverige.

2,4 mR

I sejlsæsonen sejler vi tirsdag og torsdag aften fra kl. 17.00 til ca. 20.00. Der er en træner til stede den ene dag. Træneren sejler med ud i speedbåd og er behjælpelig med alting. Det er vi andre også, så langt som evnerne rækker.

Når man bliver mere erfaren, er der mulighed for at sejle på andre tidspunkter (fx. i weekenden) bare man altid er to og giver besked om, at man sejler.

I vinterhalvåret har vi en ugentlig aften, hvor vi klargør både, lærer teori og har gæstelærere på besøg fx. en sejlmager, en jordomsejler og en, der kan fortælle om meteorologi. Vi ser film om sejlads og har det faktisk rigtig hyggeligt.

I 2,4mR afdelingen har vi:

  • 8 stk. 2,4mR både
  • 3 stk. Olsen-Twin

Olsen-Twin er en 2 personers båd. Her er der mulighed for at prøve at sejle sammen med en erfaren sejler inden man slippes løs alene i en 2.4 mR.

Årskontingentet er p.t. 1.700 kr. inkl. medlemsskab af Århus sejlklub. Læs evt. mere om kontingent her.

Kapsejladser:

Der bliver sejlet verdensmesterskab, nordisk mesterskab og uofficielt Danmarksmesterskab hvert år i 2,4mR klassen. Disse mesterskaber er åbne mesterskaber, hvor alle kan deltage.
I 1995 var Danmark vært for verdensmesterskaberne, som blev afholdt i Århus.