Nærmeste nabo til Lystbådehavnen: 'SHiP Spa & Health Port'
Et sundhedskulturhus, der betegnes 'SHIP – Spa & Health Port'
Århus Kommune har nu afsløret projektet, der skal være nærmeste nabo til lystbådehavnen: Et sundhedskulturhus, der betegnes 'SHIP – Spa & Health Port'.
Det århusianske arkitektfirma Arkitema har udformet projektet og Byggeselskabet Olav de Linde står bag.
Projektet skal opføres på Vestgrunden, der ligger lige op ad sejlklubbernes vinteroplagsplads, og projektmagerne leverer et vidtløftigt ideoplæg til, hvorledes pladsen kan bruges...
Sundhedskulturhuset har vand, bevægelse, velvære og sundhed som hovedattraktion. Med SHIP får den nye bydel et unikt samlingspunkt, der vil katalysere liv og aktivitet.
Projektet rummer også et antal butikker med relation til husets øvrige indhold samt et højklasset hotel med restaurant, cafeer med udsigt over bugten samt konferencefaciliteter. Hotellet bliver byens største...
Der er mulighed for at se projektet på hjemmesiden www.olavdelinde.dk og på www.debynaerehavnearealer.dk
Byrådet skal behandle salget af Vestgrunden 11. juni 2008, og derefter føler en lokalplanlægning af projektet. Samtidig skal der laves en dispostionsplanlægning for lystbådehavnen – denne proces tages formentlig næsten et år. Blandt andet i denne proces skal det afklares, hvordan vinteroplag af både skal foregå, hvordan sportsarealet med jollecenter skal udformes og hvor Århus Sejlklub vil ønske sig et nyt klubhus...

Kom gerne med dine synspunkter på sejlklubbens fremtid i den nye bydel!
Jens Ole Pedersen, Århus Sejlklub