Århus Sejklubs jolleplads - tildeling og ordensregler
Læs hvordan der tildeles jollepladser mv.
Århus Sejlklubs jolleplads
Tildeling af jolleplads og ordensregler for jollepladsen
Tildeling af jolleplads
Århus Sejlklub ønsker at være en sejlsportsklub med vægt på
ungdom og sport.
Jollepladser tildeles derfor til sejljoller 1)
efter følgende kriterier i prioriteret orden.
1. Optimistjoller
2. Optimistsejlere,
der ønsker at fortsætte med at sejle i ungdomsklasser som f.eks. zoom 8, 29’er,
E-jolle eller windsurfer
3. Aktive
kapsejladsklasser i Århus Sejlklub
4. Andre
kapsejladsjoller
Plads til optimist- og ungdomsjoller tildeles gennem
ungdomsafdelingen.
Optimist og andre ungdomsjoller mærkes med Århus Sejlklub-mærkat og ejers navn
og telefonnr.
Plads til andre sejljoller tildeles af
jollepladsinspektøren.
Yderligere information:
·
Der findes ingen venteliste.
·
Alle kan ansøge om en jolleplads, men ved
eventuel tildeling af plads, skal der ske indmeldelse i Århus Sejlklub og
betales bådejerkontingent og pladsleje.
·
Ny jollepladser tildeles 2 gange årligt.
Ansøgere skal søge om plads inden hhv. 1. februar og 1. juli. Oplysning om
tildeling af plads vil normalt kunne oplyses inden 1. april og 1. august.
·
Pladsen tildeles til en specifik person og en
specifik jolle. Skift af jolletype skal godkendes af klubben. Pladsen følger
ikke med som ”arv” ved salg af jollen til anden ejer.
·
Ved tildeling af jolleplads skal gyldig
ansvarsforsikring forevises jollepladsinspektøren.
·
Ungdomssejlere betaler for jolleplads første
gang vedkommende er fyldt 25 år den 1. januar, men jollen forbliver i
ungdomsafdelingens område, indtil der er en ledig seniorplads.
Ansøgning om plads sendes til jollepladsinspektøren med
oplysning om:
·
Ansøgerens navn, adresse, tlf.nr.,
e-mailadresse, fødselsdag,
·
Jollen: jolletype, kendetegn på jollen (skrog-
og sejlnr. farve på skrog og dæk, navn og eventuelle særlige kendetegn), og
·
En erklæring om at ansøgeren har læst og
accepterer tildelings- og ordensreglerne for jollepladsen.
Jollepladsinspektør er:
Søren Winther Hansen
Fredensgårdsvej 15
8270 Højbjerg
Tlf. 86140714
e-mail: winther_hansen (at)yahoo(.)dk
Efter tildeling af jolleplads påklistrer
jollepladsinspektøren en årslabel på jollens agterspejl. Jollepladsinspektøren
fornyer denne hvert år, når kontingent og pladsleje er betalt.
Ordensregler for jolleplads
Følgende påhviler jolleejeren for at en jolleplads kan blive
tildelt og opretholdt.
·
Kontingent og pladsleje betales rettidigt.
·
Jollen er i funktionsduelig og sødygtig stand.
·
Til jollen hører en funktionsduelig jollevogn.
·
Jollen er sikret, således at den i tilfælde af
blæst ikke flyver og laver skader på andre joller.
·
Jollen skal være helårsansvarsforsikret i
jolleejerens navn.
·
Man kan ikke forvente at have samme plads hvert
år. Målet er at optimere udnyttelsen af de begrænsede arealer.
·
Såfremt en tildelt plads ikke udnyttes i en
sejlsæson, uden at jollepladsinspektøren er informeret herom, bortfalder
medlemmets dispositionsret over pladsen.
Hvis disse ordensregler ikke overholdes giver Århus Sejlklub
2 skriftlige advarsler med 3 ugers mellemrum. Overholdes ordensreglerne fortsat
ikke, fratages jollepladsen og jolleejeren skal fjerne sin jolle. Eventuelt
indbetalt kontingent og pladsleje for den pågældende sæson tilbagebetales ikke.
Gæstejoller, der f.eks. midlertidigt deltager i
træningssamlinger, vintertræning og lignende parkeres på vinterpladsen, eller
hvis muligt på en ledig jolleplads.
1) Sejljoller dækker i dette regelsæt, hvor intet andet er
nævnt, såvel enkeltskrogsjoller som flerskrogsjoller.