Velkommen til Aarhus Sejlklub

Bådvedligehold (H-båd)

Læs mere om vedligehold af H-båd

 
Her kan du kort læse om vedligehold af H-båd - og mon ikke denne side udbygges yderligere med tiden...

NB! Vi har ingen faste anbefalinger af produkter og mener ikke at fabrikatet er alt-afgørende - blot man har en plan for sit vedligehold. Grundet Sejlerskolens tætte samarbejde med Hempel er det naturligvis primært de produkter vi har nævnt nedenfor.

Blød bundmaling

Tidligere har Sejlerskolen foretrukket blød bundmaling (f.eks. 'International Cruiser'), hvor der løbende forsvinder lag, så man undgår uønsket begroning. Vi valgte hvid farve, så det var lettere at følge med begroningens omfang.

Nogle af ulemperne med blød bundmaling er at det smitter af i trailer o.lign. og at man er tvunget til at give et nyt lag hvert år. Med håbet om mindre vedligehold har vi skiftet til hård bundmaling.

Hård bundmaling Tre ud fire skolebåde har nu en hård tyndfilms bundmaling (Hempel Glide Speed). Under påføring er den skummetmælkstynd, men senere bliver overfladen hård, hvilket for eksempel er praktisk når man skal vaske kølen.

Under vinterklargøringen klargører vi fribordet efter følgende fremgangsmåde. Jo bedre vi bliver til at komme i bund og til løbende at vedligeholde fribordet gennem sæsonen - jo lettere kommer gennem trinene til selve vinterklargøringen.

Trin Proces: Forslag til produkt:
Trin 1 Fjern løst snavs, olie mv. Koncentreret rengøringsmiddel f.eks. 'Hempel Pre-Clean'
Trin 2 Kemisk rens Dybdevirkende rengøring f.eks. 'Hempel Cleaning Gel'
Trin 3 Mekanisk rens Rubbing (fin) f.eks. 'Hempel Renew Rubbing Liquid'
Trin 4 Fjern slibekorn Tørres over med en våd klud.
Trin 5 Beskyttende lag Polish f.eks. 'Hempel Custom Marine Polish'
Trin 6 Overflade forsegling Voksforsegling f.eks. 'Hempel Wax & Protect'
Trin 7 Vask gennem sæsonen Voks/shampoo f.eks. 'Hempel Shampoo'

Om efteråret vaskes masterne og de påføres et tyndt lag beskyttende masteolie.

Gelcoat (eksempelvis på yderside af skrog) og topcoat (den overflade, man støder på i kistebænke m.m., som forsegler glasfibermåtterne) reparation.

Find polyester og glasfibervæv frem når den er helt gal!

Oliér træværk med hårdtræsolie.

Fenders kan evt. effektivt rengøres med 'Hempel Rib Clean' og poleres med 'Hempel Vinyl Condition & Protect'.

Påhængsmotor (efterårsvedligehold og forårsklargøring): Noget med olieskift, tændrør og impeller. Testkørsel i vandtønde.

Giv tovværket en tur i vaskemaskinen med 'Bamseline' - det gør underværker!