Sejlerskole-på-turSejlerskole weekendtur i efteråret
| Denne weekend har vi booket bådene til en hyggelig sejltur, men nu er det op til eleverne, at planlægge og organisere turen og sende indbydelserne ud. Alt afhængig af vind og vejr kan det blive til en 1-dags eller weekend tur med overnatning. I 2007 gik turen til Snaptun i Horsens fjord. Lørdag morgen mødtes vi i klubhuset for at kigge på søkortet og bestemme hvor vi skulle sejle hen. Det blæste kraftigt, og der var varslet tiltagende vind og regnbyger. Vindretningen var med til at bestemme, at vi skulle sejle sydpå, hvor vi kunne sejle i læ af kysten. |
 |
| |
Ovenstående billede er fra en tidligere tur til Sejerø, blot for at vise hvordan bådene kan se ud når de er på tur. |
 |
Det dårlige vejr betød, at en grillfest nok ikke var en god idé. Derfor besluttede vi os for at sejle til Snaptun, hvor klubhuset er åbent for gæster i sommersæsonnen. Dermed kunne vi hygge os indendøre om aftenen og nyde lækre hjemmelavede frikadeller og kartoffelsalat. Det var en hyggelig tur, som var godt planlagt og organiseret. Alle fik en masse rortid, øvelse i navigation og mulighed for øve sig i at sejle i kraftig vind med vindpust op til 17 m/s. |
| Heller ikke dette billede er fra 2007 turen, hvor det blæste kraftigt. Men blot for at vise alternativ badning med brug af spilerfald, som det blev set på en tidligere tur. |
Vi lægger op til at eleverne tager initiativ til at arrangere denne efterårstur. |
|