Ungdom

Kom og sejl med os

Vi afholder velkomstdag for nye sejlere søndag d. 21. april 2024.

Tilmeld dig som ‘Ny ungdomssejler‘ (se nedenfor) og mød op ved jollehuset, Kystpromenaden 25

Du skal kunne svømme 200 meter og være ca. 9 år

Vi glæder os til at se dig:-)

De første 2 uger kan du prøve om sejlads er noget for dig, herefter skal du betale kontingent og leje af klubjolle.

Hvis du vil vide mere kan du sende en mail til aarhussejler@gmail.com eller kontakte Jakob Gadegaard Bendixen.

ungdomsvenliglogo
Lænsende optimistjolle

Formålet med Aarhus Sejlklubs ungdomsafdeling er at gøre det nemt og sikkert for århusianske børn at lære at sejle.

Vi sætter sportsligheden, kammeratskabet og sikkerheden i højsædet. Men først og fremmest skal det være sjovt at sejle.

Tilmelding for dig der ikke har sejlet før

Selv om du ikke er helt sikker på om du vil starte til sejlads endnu vil vi bede dig om at oprette dig i vores system ved at klikke på knappen nedenfor. Det er helt uforpligtende. Så tager vi kontakt til dig for at aftale prøvesejlads og den rette opstart for dig som ny ungdomssejler.

Tilmelding for øvede ungdomssejlere

Kender du allerede til sejlads kan du tilmelde dig direkte til den bådtype, som du ønsker at sejle.